Spring til indhold
Belægningsfjernelse

Afrensning af stærke belægninger, maling, epoxy, membran og coating

Epoxy, membran, bitumen, tankcoating, gummiering, skibsmaling. Sidder den på stål eller beton, kan UHP tage den af, uden at ændre materialet nedenunder.

Ring 28 30 10 54
UHP-fladeværktøj fjerner belægning fra et skibsdæk, mens vandtågen står tæt omkring værktøjet.

De belægninger, der er sværest at komme af med, er dem, der er lagt på for at holde: epoxy på et tankgulv, membran under et brodæk, bitumen på en kældervæg, tankcoating i en ballasttank. De er designet til at sidde fast i tyve år, og de gør det.

Traditionelt fjernes de med slibning, fræsning eller kemi. Slibning og fræsning ændrer underlaget og efterlader støv. Kemi kræver håndtering, ventilation, ventetid og bortskaffelse af et produkt, der er farligere end det, man fjernede.

UHP tager belægningen af, fordi vandstrålen er stærkere end vedhæftningen, ikke fordi den nedbryder materialet kemisk eller sliber det væk. Underlaget bliver hverken tyndere, varmere eller ændret i profil. På stål betyder det, at den oprindelige ankerprofil fra tidligere blæsning bevares, og at der ofte ikke skal blæses om før ny coating.

  • Underlaget er urørt

    Vandet fjerner belægningen, ikke materialet. Stålets profil og betonens overflade bevares.

  • Intet slibemiddelaffald

    Affaldet er belægningen og vandet, ikke belægningen plus ti gange så meget brugt sand.

  • Ingen kemi at bortskaffe

    Ingen opløsningsmidler, ingen ventetid mens et middel virker, ingen dampe i et lukket rum.

  • Kan arbejde i drift

    Vådt og gnistfrit. Derfor kan der ofte arbejdes uden at lukke anlægget ned omkring os.

Anvendelse

Det bruger vi afrensning af belægninger til

  • Epoxy og polyurethan på gulve, dæk og tankbunde
  • Membran og bitumen på beton og stål
  • Tankcoating i ballast-, last- og proces­tanke
  • Skibsmaling og bundmaling med begroning
  • Gummiering og tykke industribelægninger
  • Glødeskaller og valsehud på nyt stål
  • Vejafmærkning og gulvmarkering
Fra marken

Billeder fra opgaverne

Vores egne fotos, ikke stockbilleder.

  • Søjle og bjælke dækket af tyk grå belægning inde bag stillads i et mørkt rum.
    Tykke, hårde belægninger som denne er netop dét UHP er bygget til.
  • Skibsdæk med flere lag coating i orange og grøn, delvist afrenset.
    Lag på lag af gammel dækscoating, fjernet ned til stålet.
Reference

Sådan så det ud da vi var færdige

  • Betonsøjle med frilagt armering hele vejen rundt efter hydrodemolition.Betonnedbrydning

    Betonsøjle nedbrudt til sund beton

    Skadet beton på en bærende søjle blev markeret op og fjernet med vand. Armeringen står tilbage ren og med fuldt tværsnit, og grænsefladen til den sunde beton er ru og revnefri, netop det ny udstøbning skal bide sig fast i.

    Metode
    Hydrodemolition
    Mikrorevner
    Ingen
    Armering
    Blotlagt intakt
  • Renset overhederentre efter ca. 15–20 timers UHP-spuling med højt vandflow.Varmeveksler

    Tilstoppet rørbundt renset fri

    Før og efter billeder af slaggeblokeret overhederentre, mellem fra slut træk 3 og start OH bliver der ofte blokeret fremgang pga slaggeopbygning, med tiden begynder kedlen at miste effektivitet pga den store mængde slagger der bliver bygget op…

    Spuletid
    Ca. 15–20 timer
    Metode
    UHP & højt vandflow
    Resultat
    Klar til næste revision
  • Operatør afrenser skibsskroget i tørdok med UHP, mens vandstrålen står som en hvid sky langs kølen.Skib & offshore

    Skrogafrensning i tørdok uden slibemiddel

    Bundmaling og begroning blev fjernet med rent vand i stedet for sand. Der var intet slibemiddelaffald at rydde op i dokken bagefter, og andre fag kunne arbejde videre omkring os, mens vi kørte.

    Kapacitet
    Op til 90 m²/t
    Slibemiddel
    Ingen
    Højde
    Op til 27 m
  • Hydrodemolition-robot arbejder i en hal med lange rækker frilagt armering i forgrunden.Robotstyret UHP

    Dæk nedbrudt robotstyret med ensartet dybde

    Robotten kørte dækket efter en fastlagt profil, så nedbrydningsdybden blev den samme over hele fladen. Armeringsnettet står frilagt i lange, rene rækker, klar til at blive støbt ind igen.

    Styring
    Robot, fast profil
    Dybde
    Ensartet over fladen
    Vibration
    Ingen slagvibration
  • Arbejdshold dybt inde i en tunnel med en stjerneformet rig spændt op mod tunnelvæggen.Specialopgave

    Tunnelopgave med udstyr båret ind i sektioner

    Ingen kranadgang og ingen plads at stille noget på. Udstyret blev skilt ad og båret ind ad tunnelen, riggen spændt op mod tunnelvæggen, og pumpen stod udenfor og forsynede gennem slange.

    Adgang
    Båret ind i sektioner
    Pumpe
    Placeret uden for tunnelen
    Arbejdstid
    Nat og lukkevindue
Afrensning af belægninger: spørgsmål

Det bliver vi oftest spurgt om

Se alle spørgsmål
  • Hvad er UHP (Ultra High Pressure) water jetting?

    UHP står for Ultra High Pressure (ultrahøjtryksspuling) og betegner vandspuling ved tryk op til 3.000 bar. NORD UHP udfører mobil water jetting med rent vand uden sand eller kemikalier. Det ekstreme tryk fjerner effektivt enhver form for belægning som maling, epoxy, membran, coating, rust og beton uden at beskadige det underliggende materiale.

  • Hvilke belægninger kan I fjerne med UHP?

    Maling, epoxy, polyurethan, membran, bitumen, gummiering, tankcoating, skibsmaling med begroning, gulvbelægninger og glødeskaller. Som tommelfingerregel: kan belægningen sidde på stål eller beton, kan UHP tage den af, og det uden at ændre selve materialet.

  • Får stålet flyverust efter UHP?

    Ja, blankt stål ruster overfladisk når det er vådt, det kaldes flash rust og er normalt. Graden aftales på forhånd (typisk flash rust grad L eller M), og vi tilpasser afrensning og timing efter den coating der skal på bagefter.

  • Hvor meget vand bruger I, og hvad sker der med det?

    Et UHP-anlæg bruger typisk 20–35 liter i minuttet. Vandet opsamles sammen med den afrensede belægning, og vi aftaler altid håndtering og bortskaffelse med jer inden opstart. På opgaver med miljøfarlig maling køres opsamlingen som lukket system.

Står dit spørgsmål ikke her?

Ring og beskriv opgaven. De fleste kan vi svare på i telefonen med det samme.

Ring 28 30 10 54
Kom i gang

Ring og beskriv opgaven

Ring og beskriv den. Vi siger klart til hvis afrensning af belægninger ikke er den rigtige metode, og hvad der så er.

Skriv til os