Spring til indhold
Manuel UHP

Lansearbejde, UHP med hånden på strålen

Håndført UHP op til 3.000 bar til kanter, trange rum og detaljer, hvor robotten ikke når.

Ring 28 30 10 54
Operatør i orange dragt arbejder fra en lift med UHP-lanse mod en betonvæg, mens vandet står som en sky under strålen.

Lansearbejde er UHP i sin mest direkte form: en operatør, en højtryksslange og en lanse med dødmandsgreb. Det er langsommere pr. kvadratmeter end en robot, og det er præcis derfor, det stadig er uundværligt.

En robot er suveræn på en stor, sammenhængende flade. Men den kan ikke se, at der sidder en flange i vejen, at coatingen er tykkere i det ene hjørne, eller at der er en svejsesøm, der ikke må røres. Det kan en operatør, og han justerer afstand, vinkel og hastighed løbende, mens han arbejder.

På langt de fleste opgaver bruger vi begge dele. Robotten tager fladen, lansen tager kanterne, detaljerne, rørgennemføringerne og alt det, tegningen ikke viste.

  • Kommer til overalt

    Kanter, hjørner, flanger, rørføringer, trange rum og flader hvor der ikke er plads til andet end en mand og en lanse.

  • Løbende vurdering

    Operatøren ser resultatet mens det sker og justerer efter det. Ingen programmering, ingen fastlåst profil.

  • Dødmandsgreb og sikkerhedszone

    Alt håndværktøj har dødmandsgreb, og der arbejdes i afspærret zone med værnemidler dimensioneret til trykket.

Anvendelse

Det bruger vi lansearbejde til

  • Detaljer og kanter hvor robotten ikke kan nå ind
  • Trange rum, tanke, brønde og mandehuller
  • Rørføringer, flanger og uregelmæssige konstruktioner
  • Mindre arealer hvor opstilling af robot ikke kan betale sig
  • Efterbehandling og finish efter robotafrensning
  • Punktvis fjernelse af belægning før svejsning eller inspektion
Fra marken

Billeder fra opgaverne

Vores egne fotos, ikke stockbilleder.

  • Operatør i gul beskyttelsesdragt spuler skibsskrog fra kurvelift med UHP-lanse.
    Håndført 3.000 bar UHP-lanse fra kurvelift i tørdok.
  • Operatører i gule beskyttelsesdragter udfører UHP water jetting ved skib i tørdok.
    Manuelt lansearbejde i dokbunden ved stævn og undervandsskrog.
  • To operatører i blå dragter afrenser rødt skibsskrog fra lift med UHP-lanse.
    Præcis afrensning med håndlanse fra lift langs skibssiden.
  • Operatør ligger på knæ og fører UHP-lansen langs bunden af et skibsskrog i lavtstående sol.
    Lansearbejde langs skrogets nederste sektion, hvor robotten ikke kan komme ind.
  • UHP-fladeværktøj på skibsdæk omgivet af vandtåge og højtryksslanger.
    Fladeværktøj til dæk, samme lanse, andet mundstykke.

Referencer

  • Betonsøjle med frilagt armering hele vejen rundt efter hydrodemolition.
    Betonnedbrydning

    Betonsøjle nedbrudt til sund beton

    Skadet beton fjernet selektivt med vand. Armeringen står ren og intakt, klar til ny udstøbning.

    Metode:Hydrodemolition
    Mikrorevner:Ingen
    Armering:Intakt
  • Bærende betonpille efter hydrodemolition hvor hele armeringsburet står frit og intakt.
    Betonnedbrydning

    Armeringsbur i betonpille frilagt

    Al beton i bærende pille nedbrudt med 3.000 bar vand uden skader på jern, bøjler eller armering.

    Metode:UHP 3.000 bar
    Armering:100% bevaret
    Vibration:Ingen
  • Renset overhederentre efter ca. 15–20 timers UHP-spuling med højt vandflow.
    OVH, ECO og rørrens

    Tilstoppet overheder renset fri

    Slaggeblokeret overheder spulet ren med UHP og højt vandflow, så fri passage og drift blev genskabt.

    Spuletid:15–20 timer
    Metode:UHP & højt flow
    Resultat:Driftklar
  • To skibe i tørdok under UHP-afrensning med Hammelmann pumpecontainere, Reprotex vandbehandling og lifte på dokbunden.
    Skib & offshore

    Skrogafrensning i tørdok uden sand

    Bundmaling og begroning fjernet med rent vand uden sandaffald, mens øvrige fag arbejdede videre.

    Kapacitet:Op til 90 m²/t
    Slibemiddel:Ingen
    Højde:Op til 27 m
  • Hydrodemolition-robot arbejder i en hal med lange rækker frilagt armering i forgrunden.
    Robotstyret UHP

    Dæk nedbrudt robotstyret i fast dybde

    Robotten nedbrød dækket i fast profil og dybde, så armeringsnettet står frilagt til ny udstøbning.

    Styring:Robotprofil
    Dybde:Ensartet
    Vibration:Ingen
  • Arbejdshold dybt inde i en tunnel med en stjerneformet rig spændt op mod tunnelvæggen.
    Specialopgave

    Tunnelopgave båret ind i sektioner

    Udstyr båret ind i sektioner og spændt op i tunnelen, forsynet udefra gennem højtryksslange.

    Adgang:Sektionsbåret
    Pumpe:Uden for tunnel
    Drift:Nat & lukkevindue
Lansearbejde: spørgsmål

Det bliver vi oftest spurgt om

Se alle spørgsmål
  • Hvad er UHP (Ultra High Pressure) water jetting?

    UHP står for Ultra High Pressure (ultrahøjtryksspuling) og betegner vandspuling ved tryk op til 3.000 bar. NORD UHP udfører mobil water jetting med rent vand uden sand eller kemikalier. Det ekstreme tryk fjerner effektivt enhver form for belægning som maling, epoxy, membran, coating, rust og beton uden at beskadige det underliggende materiale.

  • Hvilke belægninger kan I fjerne med UHP?

    Maling, epoxy, polyurethan, membran, bitumen, gummiering, tankcoating, skibsmaling med begroning, gulvbelægninger og glødeskaller. Som tommelfingerregel: kan belægningen sidde på stål eller beton, kan UHP tage den af, og det uden at ændre selve materialet.

  • Hvornår bruger I lanse, og hvornår bruger I robot?

    Lanse bruges hvor arbejdet kræver øjne og hænder: detaljer, kanter, trange rum, uregelmæssige flader og mindre arealer. Robot bruges på store, sammenhængende flader, hvor den giver ensartet resultat, højere kapacitet og fjerner operatøren fra rekylen. På de fleste opgaver bruger vi begge dele.

  • Hvordan arbejder I sikkert med 3.000 bar?

    En UHP-stråle skærer i alt den rammer, også mennesker. Derfor arbejder vi med afspærret sikkerhedszone, personlig beskyttelse dimensioneret til trykket, dødmandsgreb på alt håndværktøj, og robot hvor rekylen ellers ville være for stor. Vi laver APV på opgaven inden opstart.

Står dit spørgsmål ikke her?

Ring og beskriv opgaven. De fleste kan vi svare på i telefonen med det samme.

Ring 28 30 10 54