Et skib i dok koster penge for hver time, det ligger der. Derfor handler skrogafrensning ikke kun om at få malingen af, det handler om, hvor hurtigt fladen kan overdrages til malerne bagefter.
UHP har to fordele i dokken, som betyder noget for tidsplanen. Der er intet slibemiddelaffald at feje op og bortskaffe, og der er intet støv, der lukker andre fag ude af området, mens vi arbejder. Andre entrepriser kan køre videre omkring os.
Vi arbejder på skrog, ror, bovpropelrum og bundmaling i tørdok, på dæk og overbygning, og inde i ballast-, last- og slop-tanke. Arbejde i lukkede rum udføres efter reglerne for trange rum med frisklufttilførsel, gasmåling og vagt uden for tanken.
Offshore mobiliserer vi til platforme, jackets, vindmøllefundamenter og havneanlæg. Kravene til certifikater, sikkerhedskursus og udstyrsdokumentation er forskellige fra operatør til operatør, send opgaven, så afklarer vi kravene, inden vi mobiliserer.